Præsident Barack Obama vil give olieselskaber mulighed for at bore efter olie i en række havområder ud for USA's kyst.
Avisen New York Times skriver onsdag, at præsidenten senere på dagen vil offentliggøre sin beslutning, som er stærkt kontroversiel i USA.
Det er områder ud for USA's atlanterhavskyst, den østlige del af Den Mexicanske Golf og Alaskas nordkyst, som vil blive åbnet for olieboringer.
Obama risikerer at komme i stærk modvind blandt sin egne demokrater og miljøgrupper, som mener, at det er en trussel mod naturen.
Derimod vil det være en opmuntring til olie- og energiselskaber, der længe har efterspurgt muligheden for flere offshore-boringer.
Obamas forslag tager først og fremmest sigte på at øge USA's uafhængighed af udenlandsk olie. Samtidig kan det give Obama større chance for at få en klimalov, der reducerer drivhusgasserne, igennem Kongressen.
Den manglende klimalov var med til at svække Obama, da han i december deltog i klimatopmødet i København.
Repræsentanternes Hus har vedtaget en klimalov, men den er strandet i Senatet. Her forsøger den demokratiske senator John Kerry at strikke et kompromis sammen. Det gør han sammen med den uafhængige senator Joe Lieberman og republikaneren Lindsey Graham.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker