Den amerikanske præsident, Barack Obama, støtter Sydkorea. Og det gør hele USA også.
Det gjorde præsidenten klart, da han holdt møde om sikkerhed, forsvar og efterretningsarbejde i kølvandet på problemerne med Nordkorea - senest raketangrebet på en sydkoreansk ø tirsdag.
"Præsidenten gentog den urokkelige støtte fra USA til vores allierede - Sydkorea - og drøftede måder til at fremme freden og sikkerheden på den koreanske halvø fremadrettet," lyder det i en meddelelse fra Det Hvide Hus.
I et tv-interview med ABC News understregede Obama sin støtte til Sydkorea, men forklarede også, at amerikanerne ikke overvejer væbnet kamp mod Nordkorea endnu.
- Jeg har ikke tænkt mig at overveje militæraktioner lige nu. Jeg vil tale med (den sydkoreanske) præsident Lee (Myung-bak), siger Obama i interviewet.
Dog kaldte han Nordkorea for en "fortsat trussel, der skal gøres noget ved", og han appellerede til Kina om at forklare Nordkorea, at "der er et sæt internationale regler, som landet må overholde".
/ritzau/Reuters/AFP
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde