Obama ydmyg over Nobels fredspris

USA's præsident, Barack Obama, siger, at han er "ydmyg" over at være tildelt Nobels fredspris 2009.

Det siger en talsmand for Det Hvide Hus.

Talsmanden siger, at han, Obama og alle i Det Hvide Hus, i lighed med mange iagttagere rundt om i verden er meget overraskede over Nobelkomiteens beslutning.

Obama fik beskeden af en af sine rådgivere, der blev ringet op af Nobelkomiteen lidt før klokken 05.00 amerikanske tid, klokken 11.00 dansk tid.

/ritzau/Reuters

Præsident Barack Obama føler sig ydmyg over at være tildelt Nobels fredspris.

Offentliggjort Sidst opdateret