Elena Kagan, der er indstillet som ny dommer i USA's Højesteret, rykker med et flertal i Senatets retsudvalg tættere på posten. Hvis Kagan vælges, bliver hun rettens anden dommer, der er indstillet af præsident Barack Obama.
Med støtte fra blot én republikaner, Lindsey Graham, stemte det Demokratisk ledede panel tirsdag 13-6 til at anbefale, at Senatet godkender den tidligere dekan på Harvards juridiske fakultet.
Den 50-årige Elena Kagan kommer til at afløse den pensionerede John Paul Stevens, som har været den amerikanske Højesterets førende liberale dommer.
Hvis hun vælges, ventes Kagan ikke at ændre den ideologiske balance i domstolen, som i de seneste år ofte har truffet afgørelser med et konservativt flertal på 5-4.
Senatet ventes at godkende Elena Kagan i næste måned. Den tidligere advokat for præsident Bill Clintons administration har i de seneste år været Obamas juridiske medlem af regeringen. En post, der betyder, at hun repræsenterer den amerikanske regering ved Højesteret.
Kagan kan blive den anden dommer, som udpeges af præsident Obama til den ni medlemmer store domstol efter Sonia Sotomayor, som blev valgt sidste år med stemmetallet 68-31.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned