De republikanske kandidater har de største chancer for at blive valgt ved midtvejsvalget i USA i begyndelsen af november.
En meningsmåling, som er foretaget af instituttet Ipsos for nyhedsbureauet Reuters, siger, at 46 procent af de registrerede vælgere vil sætte kryds ved republikanske kandidater ved valget til Kongressen den 2. november.
44 procent vil stemme på demokratiske kandidater.
Målingen siger også, at 72 procent af de republikanske vælgere med sikkerhed vil stemme, mens kun 49 procent af de demokratiske vælgere kan sige, at de med sikkerhed vil stemme ved valget.
Meningsmålingen har også set på, hvordan amerikanerne synes, at præsident Barack Obama klarer sig. 48 procent erklærer, at de er tilfredse. Ved en tilsvarende måling i juni var det 50 procent.
Videre siger målingen, at 67 procent mener, at Obama har for lidt fokus på jobskabelse, 46 procent er utilfredse med hans håndtering af økonomien, og 48 procent mener, at økonomien og for få arbejdspladser er USA's vigtigste problemer
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned