Obamas folk forsvarer konventtale
Der var ikke lutter klapsalver i USA, da præsident i Barack Obama i denne uge gav sin vigtige tale ved Demokraternes partikonvent forud for det amerikanske præsidentvalg.
Kritikerne mener, at eks-præsident Bill Clinton og førstedamen Michelle Obama stjal rampelyset, da de begge leverede stærkt på talerstolen ved partikonventet.
Men nu tager en talsmand fra Obama-lejren bladet fra munden og forsvarer præsidentens tale.
- Jeg tror, amerikanerne tog meget godt imod præsidentens tale, siger den anonyme talsmand ifølge AFP på baggrund af fokusgruppeundersøgelser lavet efter Obamas tale.
- Først og fremmest synes de, talen var optimistisk, samtidig med at den var troværdig i forhold til idéer og målsætninger, der kan hjælpe økonomien. Vi mener, at tvivlerne ved dette valg tog godt imod præsidentens tale, lyder det.
Talsmanden benytter samtidig lejligheden til at stikke til rivalen Mitt Romney, der talte ved Republikanernes partikonvent ugen forinden.
- Som en konventtale var Mitt Romneys tale middelmådig. Jeg tror ikke, han fik fat i de vælgere, der spørger sig selv, om denne mand har de rigtige svar, siger talsmanden.
Og noget kan da også tyde på, at Demokraternes partikonvent var en større succes en Republikanernes.
I en Gallupmåling foretaget efter konventet foretrækker 48 procent af de adspurgte Obama, mens 45 procent støtter rivalen Mitt Romney. Ugen forinden førte Obama kun med et enkelt procentpoint, 47 mod 46.
Amerikanerne skal vælge deres kommende præsident i november.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker