Mødet mellem præsident Barack Obama og Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, var ikke nogen succes.
Det lader præsidentens talsmand, Robert Gibbs, forstå.
Obama bad under mødet i Det Hvide Hus natten til onsdag dansk tid Netanyahu om at tage en række tillidsskabende skridt over for palæstinenserne. Tilsyneladende fik han intet svar.
Ifølge Gibbs er amerikanerne og israelerne stadig uenige om, hvad der skal til.
Obama bad under mødet om at få "klarhed" om, hvad det er for nogen planer, Israel har med nye israelske boliger i det besatte Østjerusalem.
De nye israelske boliger i Østjerusalem har skabt en diplomatisk krise mellem Israel og USA. Den amerikanske regering siger, at det blokerer for de tilløb til forhandlinger med palæstinenserne, som Obama-regeringen ønsker.
Udenrigsminister Hillary Clinton har reageret vredt over for Israel og sagt, at Israel må vælge mellem en fortsat konflikt med palæstinenserne eller acceptere en tostatsløsning.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned