Barack Obama får Nobels fredspris, fordi han har indledt dialog med den muslimske verden, og fordi USA med ham i spidsen arbejder for en atomfri verden. Og med Obamas "nye start", er prisen en flot anerkendelse af hans arbejde. Det mener Udenrigsminister Per Stig Møller (K).
- Det er en meget flot tillidserklæring, der er givet ham på baggrund af hans nye åbning af amerikansk udenrigspolitik og diplomati, som Nobelkomitéen giver sit blå stempel, siger Per Stig Møller fra Lurek-dæmningen i Tadsjikistan, hvor han de sidste dage har rejst rundt.
- Det er for at vise, at de har stor tillid til, at det er vejen frem. De prøver at vise verden, at dialog er vejen frem.
Per Stig glæder sig over, at valget af Obama som Nobelprismodtager, giver en lysere fremtid.
- Hvis man vil investere i fremtiden, har han jo leveret de bedste løfter og den bedste vilje til en ny vej for at fredeliggøre verden. Om det så lykkes, ved jeg ikke, men man må da håbe, at vi kan få en verden, hvor det er diplomatiet, der sikrer freden og ikke våben.
Adspurgt om det ikke er usædvanligt at give prisen blot for initiativer, nævner Per Stig, at man i trediverne ligeledes gav prisen for de gode intentioner om at forhindre Anden Verdenskrig.
- Det lykkedes som bekendt ikke at forhindre Anden Verdenskrig, men prisen blev givet for fredsviljen, og det er det, der også er sket her, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned