Obamas økonomiske rådgiver træder tilbage

USA's præsident, Barack Obama, skal til at se sig om efter en ny økonomisk toprådgiver. Den nuværende, Christina Romer, meddelte natten til fredag dansk tid, at hun træder tilbage i næste måned.

Christina Romer, der er formand for Det Hvide Hus' økonomiske råd, "har længe givet udtryk for et ønske om at vende tilbage til Californien, hvor hendes søn skal starte i high school til efteråret", hedder det i en erklæring fra Det Hvide Hus.

Hun fortsætter som rådgiver frem til 3. september, hvorefter hun vender tilbage til sit job som professor i økonomi ved University of California, Berkeley.

/ritzau/AFP

USA's præsident, Barack Obamas, økonomiske toprådgiver træder tilbage for at genoptage sit job som økonomiprofessor ved University of California.

Offentliggjort Sidst opdateret