Den internationale styrke i Afghanistan får sin forstærkning om kort tid, formentlig inden julen sænker sig over militærbaserne i landet.
De første soldater i den styrke på 30.000 soldater, som USA's præsident, Barack Obama, sender til Afghanistan, kan ventes at ankomme i løbet af to til tre uger.
Det siger Robert Gates, USA's forsvarsminister, i en høring i Kongressen i Washington.
Han tilføjer, at USA ønsker, at de øvrige Nato-lande skal sende mellem 5000 og 7000 ekstra soldater til landet.
Hvis den internationale operation i Afghanistan ikke lykkes, så vinder Taliban, siger forsvarsministeren, der tilføjer, at den optrappede operation ventes at vare i 12 til 24 måneder.
Udenrigsminister Hillary Clinton siger i høringen, at der med den genvalgte præsident Hamid Karzais nye valgperiode er åbnet et "nyt vindue", men at handlinger må følge ord.
Videre siger hun, at militssoldater fra Taliban, der nedlægger deres våben og frasiger sig vold, skal integreres i det afghanske samfund.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker