Den højprofilerede stabschef i Det Hvide Hus, Rahm Emanuel, er som ventet trådt tilbage.
Emanuel var med til at presse præsident Barack Obamas store sundhedsreform og omfattende finansielle reformer igennem Kongressen.
Emanuel vil nu forsøge at blive valgt til borgmester i Chicago, hvorfra såvel Obama som Emanuel stammer.
Ved en afskedsceremoni i Det Hvide Hus roste Obama sin afgående højrehånd.
- Vi ville ikke have nået, hvad vi har gjort, uden Rahms lederskab. Han tilfører en helt uforlignelig grad af energi og entusiasme til hver eneste ting, han gør, sagde Obama.
Emanuel bliver midlertidigt afløst af Pete Rouse, der er en af Obamas mangeårige rådgivere. Han er desuden en af arkitekterne bag Obamas valgkampagne, der sikrede ham præsidentposten.
Den 64-årige Rouse har arbejdet for Obama, lige siden Obama var senator i Illinois. Rouse betegnes som en mere tilbagetrukket og stilfærdig type end Emanuel.
- Det er klart, at de to mænd har en lettere forskellig stil. Pete har aldrig set en mikrofon eller et tv-kamera, som han synes om, sagde Obama spøgefyldt.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie