Observatør: Israel bomber Hizbollahs våbendepot i Syrien
Indbyggere i området omkring lufthavnen i Damaskus har hørt to eksplosioner, skriver syriske medier.
Israelske luftangreb har natten til fredag ramt et våbendepot i Syrien, der tilhører den libanesiske Hizbollah-milits.
Våbenlageret lå ved lufthavnen lidt uden for hovedstaden Damaskus.
Det oplyser Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder, som følger situationen i Syrien tæt.
Hizbollah er allieret med den syriske præsident, Bashar al-Assad.
Hverken Syrien eller Israel har bekræftet oplysningerne, men syriske medier meddeler, at indbyggerne i området har hørt to eksplosioner.
Israel menes at have foretaget flere luftangreb i Syrien, også tidligere i denne måned.
Syrien anklagede i april Israel for at have sendt adskillige raketter mod en militær position tæt ved Damaskus' lufthavn. Angiveligt udløste angrebet en større eksplosion.
Hidtil har Israel været tavs om beskyldningerne, om at det har gennemført flere luftangreb.
Men israelerne har gentagne gange advaret om, at de er klar til at bruge militære midler for at forhindre Hizbollah i at få fat i mere avancerede våben.
Israel har ved flere lejligheder udtrykt bekymring for Irans voksende rolle i Mellemøsten. Den libanesiske Hizbollah-milits har støtte fra Iran.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde