Den Arabiske Liga indrømmer nu, at de udskældte observatører i Syrien har problemer og beder derfor FN om hjælp.
Observatørerne er blevet mødt med en storm af kritik, fordi volden er fortsat, mens de har været i Syrien.
Oppositionen siger, at de opererer på regimets præmisser og ikke rapporterer om den virkelige situation i landet.
- Der er blevet begået fejl, siger Qatars premierminister, sheik Hamad bil Jassem al-Thani, som leder Den Arabiske Ligas arbejdsgruppe for Syrien.
Han vil ikke uddybe, hvilke fejl, der er blevet begået, men understreger samtidig, at det ikke er observatørernes ansvar at stoppe volden.
- Vi er der ikke for at stoppe volden, men for at observere, siger han og understreger, at det præsident Bashir al-Assads ansvar at stoppe volden.
Den Arabiske Liga har drøftet situationen med FN's generalsekretær, Ban Ki-moon onsdag og beder nu FN om hjælp.
- Vi beder om teknisk hjælp og ønsker at lære af FN's erfaringer, fordi det er første gang Den Arabiske Liga sender observatører ud.
Kritik af observatørernes kom første gang internt i Den Arabiske Liga i sidste uge, da et rådgivende organ i Ligaen anbefalede, at observatørerne skulle trækkes ud, fordi de syriske sikkerhedsstyrker alligevel skyder mod demonstranter.
Over 5000 mennesker er blevet dræbt af sikkerhedsstyrker siden marts, da demonstrationer for reformer i landet tog til.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker