Grækenland kan få held med en ambitiøs plan, der skal redde landets økonomi fra bankerot, men så skal de økonomiske reformer også være energiske og gennemførelsen af dem skal være "ufejlbarlige".
Det meddelte OECD, Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling, der arbejder for samarbejde mellem demokratiske lande med markedsøkonomi.
- Grækenland har indladt sig på et ambitiøs justeringsprogram, hedder det i en økonomisk årsrapport for landet, der blev offentliggjort tirsdag.
- Nøglen til succes vil ligge i implementeringen, der må være ufejlbarlig, skriver OECD.
Den græske økonomi er genstand for et omfattende genopretningsprogram, der følges nøje af EU og Den Internationale Valutafond (IMF). Ifølge OECD vil landets økonomi skrumpe med 3,5 procent i 2011.
Derefter forudser OECD, at den græske økonomi vil få en vækst på 0,6 procent i 2012.
Sideløbende sætter OECD arbejdsløsheden i Grækenland til 16 pct. i indeværende år, mens den vil stige til 16,4 procent i 2012.
Inflationen i Grækenland er i år på 2,9 procent, og vil ifølge OECD falde til 0,7 procent i 2012.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde