Lokalregeringer i Kina skylder sandsynligvis lagt flere penge væk, end hidtil antaget. Det kan skabe store problemer for banker, der har lånt penge ud til de lokale myndigheder.
Det vurderer det internationale kreditvurderingsfirma Moody's i en ny rapport.
Moody's anslår, at den offentlige gældsætning i Kina er 2800 milliarder kroner større end tidligere antaget.
Gælden er skjult i lokale provinsregeringers budgetter og regnskaber, som Moody's har gennemgået.
Lokale kinesiske regeringers gæld har længe været anset for at udgøre en stor risiko for investorer.
Bekymringen går på, at hvis den økonomiske vækst i Kina svækkes, kan adskillige lokalregeringer få svært ved at betale renter og afdrag på lånene.
Det vil føre til, at de mange kinesiske banker, der har lånt penge ud, kommer i vanskeligheder.
Moody's anbefaler, at de kinesiske lokalregeringer og centralregeringen i Beijing hurtigt gør noget ved problemet.
- Med mindre Kina udarbejder en løsning på låneproblemet, ser de kinesiske bankers kreditværdighed dyster ud, og mange risikerer at få deres kreditværdighed nedskrevet, hedder det i rapporten fra Moody's.
Kina er verdens næststørste økonomi efter USA. Kina har i de senere år haft en årlig vækst på 10 procent og er dermed en af de hurtigst voksende økonomier i verden.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker