Offentlige ansatte lammer Belgien
En strejke blandt offentlige ansatte i Belgien skaber torsdag store vanskeligheder i hele landet. Internationale togforbindelser er aflyst, og den kollektive trafik står stille i næsten alle større byer.
De offentligt ansatte strejker mod de seneste nedskæringer, som den ny regering har gennemført for at mindske underskuddet på statens budgetter.
- Dette er en stor succes. Vore medlemmer er fast besluttet på at vise deres store utilfredshed, siger Francis Wegimont, formand for fagforbundet CGSP.
Postarbejdere, folkeskolærere, fængselspersonale og ansatte i statslige medier deltager også i den 24 timer lange landsdækkende strejke.
De offentligt ansatte er især utilfredse med de nedskæringer i pensionerne, som premierminister Elio Di Rupo har gennemført, siden han tiltrådte den 6. december.
Den ny koalitionsregering har lovet at reducere underskuddet på finansloven med næsten 85 milliarder kroner.
Di Rupo har desuden hævet pensionsalderen fra 60 til 62 år.
Fagforbundene for de offentligt ansatte er utilfredse med omfanget af nedskæringerne og med, at regeringen ikke har villet forhandle med de ansatte om betingelserne for nedskæringerne.
Strejken i Belgien kommer efter lignende uro på arbejdsmarkedet i Grækenland, Italien og Spanien, der også kæmper med store underskud på de offentlige budgetter.
/ritzau/AFP
Offentlige ansatte strejker i Belgien, og store dele af den offentlige sektor står stille.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned