Offentligt ansatte besætter rådhuse over hele Grækenland
Foto: Louisa Gouliamaki /Scanpix
Louisa Gouliamaki /Scanpix
Offentligt ansatte har i stort omfang besat adskillige rådhuse over hele Grækenland. Medarbejdere protesterer mod den græske regerings planer om at skære tusindvis af job i den offentlige sektor.
Arbejdere har således blokeret indgangen til rådhuset i hovedstaden Athen, og det samme gælder i byerne ned Nikaia, Elliniko og Aghios Dimitrios.
I den nordlige by Thessaloniki holder de ansatte en siddende demonstration på byens rådhus.
De offentligt ansatte raser over den græske regering og mener, at den bukker under for hårde krav fra EU for at modtage de store hjælpepakker, der skal redde Grækenland ud af sine omfattende økonomiske problemer.
Samtidig har fagforeninger både i den offentlige sektor og i den private indkaldt til generalstrejke 16. juli for at protestere imod nedskæringerne.
Den landsdækkende strejke finder sted samtidig med, at det græske parlament skal diskutere en række nye reformer - blandt andet et nyt skattesystem og strømlining af den offentlige service.
For at modtage de nye milliardlån fra EU har den græske regering lovet at skære 15.000 job i den offentlige sektor ved udgangen af 2014.
Den græske økonomi har været i recession i de seneste seks år.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde