Officielt fra USA: Vi er i krig med Islamisk Stat
Udenrigsminister John Kerry har tidligere undgået at bruge betegnelsen krig, men det gør Det Hvide Hus nu.
Det Hvide Hus erklærede fredag, at USA er i krig med jihadisterne fra den militante bevægelse Islamisk Stat (IS), der opererer på slagmarkerne i Irak og Syrien.
Dermed bliver en sproglig uklarhed opklaret, efter at udenrigsminister John Kerry i flere tv-interview synes at have undgået at kalde amerikanske operationer mod IS for "krig".
En af præsident Barack Obamas erklærede mål, fra før han gik ind i konflikten med IS, var netop at afslutte krigene fra forgængeren George W. Bush og ikke blive engageret i nye krige.
- USA er i krig med Isil på samme måde, som vi er i krig med al-Qaeda og al-Qaeda-tilknyttede bevægelser over hele kloden, sagde talsmanden for Det Hvide Hus, Josh Earnest, fredag.
Den Islamiske Stat, der tidligere gik under betegnelsen Den Islamiske Stat i Irak og Levanten (Isil), har de seneste måneder erobret store dele af det nordlige og vestlige Irak.
Den pensionerede amerikanske militærgeneral John Allen er blevet udnævnt til øverstkommanderende for den internationale indsats mod den ekstremistiske gruppe IS.
John Allen har tidligere stået i spidsen for Nato-styrkerne i Afghanistan og styrede også den vestlige indsats i Irak.
Den 60-årige general har før sagt, at Islamisk Stat "er en uacceptabel enhed, og at den må udslettes. Hvis vi udsætter det nu, så kommer vi til at betale for det senere".
Allen var tidligere i spil til at blive den øverste militære leder i Nato, men takkede nej og gik på pension.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned