Officielt: Kenyatta er genvalgt som Kenyas præsident
Der meldes om uroligheder kort efter valgresultat i Kenya offentliggøres. Politiet besvarer uroen med tåregas.
Uhuru Kenyatta er blevet genvalgt som Kenyas præsident, oplyser valgkommissionen fredag aften.
Kort efter kan flere nyhedsbureauer melde om, at der er udbrudt optøjer og plyndringer i hovedstaden, Nairobi.
I minutterne efter er det også kommet til uroligheder i den vestlige by Kisumu. Her har politiet affyret tåregas.
Der skydes også med tåregas i Mathare, der er et slumområde i Nairobi.
Kenyatta har fået 54,27 procent af stemmerne, mens oppositionslederen Raile Odinga ender på 44,74 procent, siger valgkommissionens formand, Wafula Chebukati.
Kenyatta takker sin modstander Odinga og siger, at han rækker hånden ud til ham og beder ham om at samarbejde for landets ve og vel.
- Jeg rækker ud til dig. Jeg rækker ud til dine tilhængere.
Han advarer mod uroligheder efter valgresultatet.
- Vi er brødre og søstre, vi er stadig naboer, siger han.
- Der er ikke brug for vold.
Udenfor i hovedstaden Nairobi var mange hundrede politifolk udkommanderet i kampuniformer af frygt for blodige uroligheder, når valgresultatet blev kendt af Kenyas borgere.
Oppositionen har kaldt valget et komediespil og har truet med gå til domstolene for at få resultatet omstødt.
Valget i Kenya har været en prøve på stabiliteten i det økonomisk stærke østafrikanske land.
Mange husker fortsat opgøret mellem Kenyatta og Odinga for 10 år siden, hvor uroligheder kostede over 1000 mennesker livet og over en halv million mennesker måtte flygte fra deres hjem.
Kenya har ellers været forholdsvis rolig siden valget tirsdag.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker