Officielt råd til kinesere: Tis ikke i springvandet
Lad være med at pille næse på offentlige steder. Lad være med at tisse i et springvand, og lad være med stjæle redningsveste fra flyvemaskiner.
Sådan lyder de gode og officielle råd i en 64-sider lang håndbog, som er udsendt af den kinesiske turistadministration i hovedstaden Beijing.
I håndbogen får kinesere streng besked på ikke at pille næse på offentlige steder, når de besøger fremmede lande som turister.
Kinesere bliver stadig mere velhavende, og mange af dem bruge deres lønkroner til at rejse udenlands.
- Men de har udviklet en dårlig opførsel, som kan skade billedet af Kina, har vicepremierminister Wang Yang sagt tidligere i år.
Bland andet har der været eksempler, hvor kinesiske flyrejsende har taget redningsveste med sig, som de har fundet på flysædet foran dem.
- Hvis der skulle opstå en farlig situation, risikerer andre rejsende dermed at stå uden en vest, påpeges det i håndbogen.
Rådene i den nye håndbog er detaljerede og omhandler forskellige forhold i forskellige lande. Bland andet får kinesiske turister i Tyskland tip om, at man ikke må knipse i fingrene for at få en tjeners opmærksomhed.
Derimod kan man gøre det for at kalde på en hund.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker