Ofre for Islamisk Stat fundet i massegrav i Irak
Massegrav vest for Sinjar er den sjette, som er blevet fundet i området efter Islamisk Stats flygtede.
En massegrav med de jordiske rester af 123 personer er blevet fundet ved byen Sinjar i det nordlige Irak, hvor den islamistiske ekstremistgruppe Islamisk Stat for nylig blev fordrevet af kurdiske styrker.
- Massegraven var fuld af bombefælder, siger Mahma Khalil hos de lokale myndigheder.
- Graven er endnu ikke åbnet, men de døde ligger ikke dybt, og regnen har afdækket mange af ligene, tilføjer Khalil.
Massegraven, der er blevet fundet 10 kilometer vest for Sinjar, er den sjette, som er blevet fundet i eller ved Sinjar, efter at IS er flygtet fra byen.
IS indtog området i august 2014. Gruppen jagtede derefter tusindvis af yazidier - en mindre etniske gruppe i det nordlige Irak - ud af byen under trusler om, at de ville blive slået ihjel, medmindre de konverterede til IS' radikale fortolkning af islam.
Der kom mange rapporter om massakrer og umenneskelige overgreb mod yazidi-mindretallet i området. Mange af dem, som ikke blev ofre for Islamisk Stats massakrer på ubevæbnede civile, blev taget som slaver. Kvinder blev voldtaget og solgt som sexslaver.
- Islamisk Stat begik folkedrab på Iraks mindretal af yazidier i den nordlige del af landet og stod bag forbrydelser mod menneskeheden, etniske udrensninger og krigsforbrydelser mod andre minoriteter, hed det for nylig i en rapport til FN fra det amerikanske Holocaust Mindemuseum i USA.
Forbrydelserne blev begået mod kristne, yazidier, turkmenere, shabakker og flere andre befolkningsgrupper i juni og august 2014, hedder det i rapporten fra museet Simon Skjodt Center for Hindring af Folkedrab.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned