Der er stigende optimisme at spore blandt japanske fabrikanter og industrifolk. Det viser en ny undersøgelse kaldet BSI, der er et indeks for stemningen blandt ledere i den japanske industrisektor.
Industrifolkene i verdens næststørste økonomi efter USA er i de seneste tre måneder blevet stadig mere optimistiske. BSI indekset er plus 15,5 i perioden juli-september. Det skal sammenlignes med minus 13,2 i periode april-juni.
BSI måler antallet af firmaledere, som venter vækst i det kommende kvartal fratrukket de ledere, som venter et fald.
Undersøgelsen kommer kort før en tilsvarende undersøgelse af hele det japanske erhvervsliv, som Bank of Japan gennemfører og offentliggør 1. oktober. Den undersøgelse imødeses med stor interesse og ventes at blive afgørende for, om den japanske nationalbank vil fortsætte med statsstøtte til virksomheder, efter den nuværende ordning ophører i december.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker