En mulig terrortrussel i Bangkok får nu det danske udenrigsministerium til at advare alle danske borgere om, at det kan være farligt at opholde sig i byen.
- Vi har i dag opdateret rejsevejledningen for Thailand, så den afspejler den advarsel, den amerikanske ambassade er kommet med i dag, siger kontorchef Inge Durant fra Udenrigsministeriets Borgerservice.
Ministeriet fraråder folk at opholde sig på steder, hvor der er demonstrationer og større opbud af militær og politi.
- Man skal tænke over ikke at opholde sig på steder, hvor der færdes mange mennesker, og hvor der er større mængder vestlige turister samlet, siger Inge Durant.
Også USA, Norge og Storbritannien advarer sine landsmænd i Bangkok mod risikoen for et nært forestående terrorangreb.
Terrortruslen er dog ikke så stor, at Udenrigsministeriet fraråder folk at rejse til Thailand.
I rejsebranchen er truslen heller ikke stor nok til, at det får større konsekvenser foreløbigt.
- Rejsevejledningen er ikke rød, så vi gennemfører planlagte rejser til de pågældende områder, og almindelige afbestillingsregler er gældende, siger direktør for Star Tours Stig Elling.
Udflugter til de pågældende områder vil blive aflyst, men først og fremmest gælder det om at få oplyst folk om, hvordan landet ligger.
- Man skal være opmærksom på, hvor man går og står, og de informationer vil vi videregive nu til vores kunder på destinationen, siger han.
Stig Elling vurderer, at 10 procent at de 6-7000 danskere, der er i øjeblikket holder ferie i Thailand, opholder sig i Bangkok.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde