Det varer ikke længe, før den britiske hovedstad, London, oversvømmes af sportsfolk og sportsfans fra hele verden, når London bliver vært for OL 2012.
Det er en begivenhed, som den britiske regering håber vil generere milliarder af gode britiske pund, men nu viser det sig, at omkring en tredjedel af de britiske forretninger og virksomheder ikke er begyndt at forberede sig på det endnu.
En meningsmåling, som er foretaget af instituttet BT, viser, at 73 procent af de 1200 forretninger og virksomheder, der har deltaget i målingen, venter, at de vil tjene penge på OL.
Imidlertid svarer 29 procent, at de ikke har forberedt sig på OL.
- Succes eller fiasko afhænger af, hvor klar man er. Der er stadig tid til at få planer på plads, siger Jeff Kelly, chef for BT.
Visa, som er en af sponsorerne ved OL, venter, at tilrejsende fans vil spendere omkring 750 millioner pund under sportslegene. Det er over 6,7 milliarder kroner.
De britiske virksomheder venter ikke, at gevinsten fra OL er noget, der vil vare ved.
Kun 28 procent siger, at de et år efter OL fortsat vil have gavn af London som værtsby.
Den britiske regering har brugt omkring 9,3 milliarder pund - godt 83 milliarder kroner - på at forberede London og Storbritannien til OL.
I den nærmeste fremtid organiserer myndighederne en række konferencer, som skal sætte de britiske virksomheder i stand til at tjene penge på OL og skabe økonomisk vækst.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde