Ohio forudser kaotisk primærvalg udelukkende med brevstemmer
Primærvalget i Wisconsin blev afholdt med fysiske stemmer i begyndelsen af april (foto). Tirsdag afholder Ohio primærvalg udelukkende på brevstemmer. Foto: Daniel Acker/Reuters
Daniel Acker/Reuters
USA's præsident vil fortsat afholde præsidentvalg 3. november, og tirsdag gælder det primærvalg i Ohio.
Den amerikanske delstat Ohio vil tirsdag afholde Demokraternes primærvalg udelukkende på brevstemmer.
Valget var planlagt i første omgang til at blive afholdt 23. marts, men blev rykket som følge af coronaviruspandemien.
Delstaten Wyoming har allerede afholdt valg uden fysisk fremmøde, og Ohio følger nu trop.
Det kan blive en prøve af, hvordan det amerikanske præsidentvalg til november kan foregå, hvis coronavirusset forbliver en trussel.
Allerede nu har det vakt bekymring at afholde valg udelukkende med brevstemmer.
Ohios valgsystem er blevet bombarderet af anmodninger om brevstemmer, hvilket potentielt kan udelukke titusinder af vælgere fra at stemme.
- Jeg har været her i 20 år, og jeg har aldrig set noget lignende, siger Brent Lawler, der er valgstedsleder i Cleveland, der er administrativt centrum for staten.
Statens valgkontor er forpligtet ved lov til at sende stemmesedler til alle vælgere, der har ansøgt om stemmeseddel inden lørdag 25. april ved middagstid.
Det er ikke sikkert, at alle vælgere når at få deres stemmesedler i tide, da de skal aflevere dem senest mandag for at blive talt med i afstemningen, lyder det i en advarsel fra det amerikanske postvæsen.
Ohio har i forvejen begrænset stemmerne ved at sige, at handicappede og folk uden adresse ikke modtager stemmesedler.
Mandag har den amerikanske præsident, Donald Trump, sagt på et pressemøde i Det Hvide Hus, at han ikke overvejer at udsætte præsidentvalget.
- Jeg har aldrig tænkt på at ændre valget. Hvorfor skulle jeg gøre det?, siger Trump på pressemødet ifølge nyhedsbureauet AFP.
Den tidligere vicepræsident Joe Biden står til at vinde Demokraternes primærvalg og dermed blive republikanske Trumps udfordrer til valget 3. november.
Omkring 20 delstater har udskudt primærvalg som følge af coronaviruspandemien. Mandag var New York den første delstat til at aflyse valget helt.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde