Hvem er det, der nu sætter sig i førersædet for det islamistiske terrornetværk al-Qaeda efter Osama bin Laden?
* Ayman al-Zawahiri har siden midten af 1990'erne været ideologisk bannerfører og cheforganisator for al-Qaeda samt Osama bin Ladens nærmeste rådgiver.
* Zawahiri og bin Laden mødtes i midten af 1980'erne, da de begge opholdt sig i den pakistanske by Peshawar for at støtte mujahedin-oprørere i deres kamp mod sovjetiske besættelsesstyrker i Afghanistan.
* Han er født 19. juni 1951 som søn af en fremtrædende, velhavende familie i Kairo. Hans far var professor i farmakologi og barnebarn af en storimam.
* Meldte sig allerede som 14-årig ind i Det Muslimske Broderskab og blev i 1974 færdiguddannet som øjenkirurg.
* Hans holdning til det politiske system i Egypten blev gennem 1970'erne radikaliseret, da landet indgik et politisk samarbejde med USA og efter Camp David-fredsaftalen fra 1979 også med Israel. Han var blandt 301 anholdte efter drabet på præsident Anwar Sadat i 1981 og blev idømt tre års fængsel for ulovlig våbenbesiddelse.
* Efter terroranslagene i USA den 11. september 2001 har Zawahiri udsendt snesevis af erklæringer. Han har for nylig opfordret muslimer til at kæmpe mod Nato i Libyen, og ifølge torsdagens erklæring fra al-Qaeda vil han som ny "emir" for netværket fortsætte "den hellige krig".
(Kilder: Reuters, denstoredanske.dk)
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker