Det sydlige Frankrig er hårdt ramt af oversvømmelser efter kraftige regnskyl. Mindst 15 personer er omkommet, oplyser franske myndigheder.
Ritzaus medarbejder Marie Louise Albers befinder sig i bjerglandsbyen Ampus ca. 10-15 kilometer fra byen Draguignan.
- Vi var nødt til at overnatte nede i Draguignan i nat, for vi kunne ikke komme op til landsbyen, da vejene var lukkede. Vi forsøgte at komme ad flere forskellige veje ud af Draguignan, men blev stoppet af kæmpemæssige vandpytter, væltede træer og mudderskred, fortæller Marie Louise Albers, der sad fast i bilen i to timer, inden de opgav og i stedet forsøgte at finde et hotel.
Men det var også svært.
- Først det tredje hotel ville lukke os ind. Det lå ned til floden, der var gået over sine bredder. Ved siden af kunne vi se, at folk i campingvogne blev evakueret, siger Marie Louise Albers, der nu er tilbage i landsbyen Ampus.
- Men vi bliver advaret mod at gå ud, for der ventes mere regn i eftermiddag, siger hun.
Redningsarbejdere har fortsat travlt med at besvare de mange opkald fra såvel fastboende som turister. Enkelte steder er der sat helikoptere ind, der flyver de værst ramte ud af området, oplyser franske myndigheder.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde