De mange ofre i Cambodjas hovedstad, Phnom Penh, blev tirsdag mindet ved en ceremoni på den bro, hvor de blev mast ihjel.
Sørgende lagde blomster ved broen, hvor tusindvis af mennesker var mødt op dagen efter ulykken, herunder også den danske journalist Poul Kjar, der bor i Phnom Penh.
- Ved første øjekast, da jeg kørte gennem byen, mærkede jeg sådan set ikke noget. Livet fortsatte, som det altid gør i Phnom Penh og Cambodja med masser af gadehandlere og masser af knallerter og masser af liv i gaden, siger han til Ritzau.
- Men da jeg nærmede mig broen, hvor ulykken var sket, var der samlet 3-400 buddhistiske munke ude på broen i deres orange klæder. De holdt en lille mindehøjtidelighed.
Poul Kjar fortæller, at han blandt andet talte med en pige, der deltog i mandagens vandfestival, men som var på vej hjem, lige før ulykken skete.
- Hun var dybt chokeret over det, fortæller danskeren.
Størstedelen af de omkomne er piger og kvinder, og mange af dem er kommet fra andre dele af Cambodja for at være med til at fejre, at regntiden er slut.
- Det er halvdelen af Cambodja, der kommer til Phnom Penh for at fejre vandfestivalen. Mange af dem er ikke vant til at være en del af sådan en menneskemængde, fortæller Poul Kjar.
- De er blevet presset af hundredtusindvis af mennesker fra den ene side af broen, der ikke kan komme over, og hundredtusindvis af mennesker fra den anden side, som har forsøgt at komme den modsatte vej. Og på et tidspunkt er det bare gået helt galt, siger han.
Premierminister Hun Sen har erklæret landesorg på torsdag.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde