Øjenvidne til fransk togulykke: Jeg rystede som et barn
Flere chokerede øjenvidner fortæller, hvordan de oplevede fredagens togtragedie nær Paris - den værste togulykke i Frankrig i 25 år.
Et højhastighedstog blev afsporet og hamrede ind i en perron i Brétigny-sur-Orge. Mindst seks mennesker har mistet livet. 57-årige Marc Cheutin sad i en af togets vogne under ulykken.
- Kort efter afgang, jeg skulle lige til at læse min bog, kunne vi mærke de første rystelser, som fik togvognen til at skælve. Så kom der endnu flere rystelser, og togvognen blev løftet op og røg over på den ene side, siger han.
Marc Cheutin fortæller, at han måtte træde over "en halshugget person" for at komme ud af togvognen efter ulykken.
Et andet øjenvidne befandt sig på stationen i Brétigny-sur-Orge, da toget kom buldrende.
- Jeg så en masse sårede mennesker, kvinder og børn fanget inde i togvognene. Jeg rystede som et barn. Folk skreg. En mands ansigt var tildækket af blod. Det var som en krigszone, siger Vianey Kalisa.
Seks togvogne blev ifølge det statslige togselskab SNCF afsporet ved ulykken. Togets tredje og fjerde vogn røg først af skinnerne, og herefter fulgte de andre efter.
Højhastighedstoget var på vej fra Paris og skulle til byen Limoges, der ligger knap 400 kilometer sydvest for den franske hovedstad.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde