En tsunami på op mod tre meter ramte mandag en øgruppe ud for Indonesiens vestkyst og resulterede i store ødelæggelser og mange dræbte.
Kæmpebølgerne kom i kølvandet på et kraftigt jordskælv, og for en gruppe australske turister blev mødet med vandmasserne en kamp for livet.
Australske Rick Hallet driver en bådudlejning på Sumatra, og han befandt sig sammen med 15 andre i en bugt på øgruppen Mentawai vest for Sumatra, da jordskælvet ramte.
- Vi kunne mærke små rystelser under båden, og inden for få minutter hørte vi et almægtigt brøl. Jeg tænkte straks på en tsunami og kiggede ud over havet, og da så vi muren af hvidt vand komme imod os, fortæller han.
Foreløbig meldes mindst 40 dræbt af tsunamien og knap 400 savnes. Selv om Mentawai-øerne ligger i et afsides hjørne af Indonesien, er det et populært turistmål, særligt blandt surfere.
For Rick Hallet og hans gruppe blev det hurtigt et spørgsmål om liv eller død, da de enorme vandmasser hamrede ind i bugten.
- Bugten er flere hundrede meter bred, og muren af vand strakte sig fra den ene side til den anden. Det var virkelig skræmmende, fortæller han til Fairfax Radio Network.
En anden båd, som lå forankret ved siden af australiernes båd, blev flået op af tsunamien og kastet imod Nick Hallets gruppe.
- Vores båd eksploderede og begyndte at brænde, forklarer australieren.
Det lykkedes dog alle at springe i vandet i tide, og nogle blev skyllet 200 meter ind på land, hvor de søgte ly i træerne.
Her ventede de i op mod en halv time, før vandet trak sig tilbage.
Redningsfolk leder fortsat efter en anden båd, der har været savnet siden jordskælvet. Om bord er ni australiere.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie