Øjenvidner: Det var en selvmordsbomber
Det var en selvmordsbomber, der sprængte en bus i luften i Burgas Lufthavn i Bulgarien, oplyser to øjenvidner i separate forklaringer, skriver israelske medier.
Et af øjenvidnerne, en kvinde ved navn Aviva Malka, siger til den israelske hærs radio, at hun så personen udløse sin sprængladning ved bussens dørindgang.
- Vi sad i bussen, da vi inden for få sekunder hørte et stort brag. Vi løb, og det lykkedes os at flygte gennem et hul i bussen. Vi så lig og mange sårede personer, fortæller hun.
En kvinde ved navn Michal, som er mor til Ron Parhan, der fløj til Bulgarien onsdag, siger til den israelske avis Haaretz, at hendes paniske datter ringede til hende og fortalte, at en person havde sprængt sig selv i luften i bussen.
- Hun var hysterisk og er der uden en mobiltelefon, så hun kunne ikke sige så meget, fortæller moren.
Der er imidlertid modstridende meldinger om, hvad der forårsagede eksplosionen.
Borgmesteren i Burgas, Dimitar Nikolov, siger til det bulgarske nyhedsbureau Novinite, at der var placeret sprængstoffer i bussens bagagerum.
Bulgarsk politi er i gang med at efterforske sagen og kan endnu hverken sige noget om, hvorfor eksplosionen fandt sted eller hvilke nationaliteter dødsofrene har.
Men ifølge den israelske avis Haaretz er der adskillige dræbte og sårede israelere.
Lufthavnen er efter eksplosionen blevet lukket, og fly er blevet omdirigeret til lufthavnen i den bulgarske på Varna.
Burgas ligger ved Bulgariens sortehavskyst og er således mange turisters ankomststed, når de skal på ferie ved de populære strande.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker