Flere øjenvidner til det blodige skuddrama, der har udspillet sig i et finsk indkøbscenter, oplevede gerningsmanden helt tæt på. Han beskrives som sortklædt og cirka 35-45 år.
- Gerningsmanden var iført en sort jakke, sorte bukser og en sort kasket. Han virkede meget målrettet, siger Janne Hartikainen, der arbejder i indkøbscentret Sello.
Hartikainen blev sammen med andre ansatte og kunder evakueret til et bibliotek i nærheden.
En estisk mand oplevede den voldsomme nedskydning på kun to meters afstand. Han fortæller, at den sortklædte gerningsmand affyrede to skud i hovedet på en mand og ét i maven på en kvinde, hvorefter han gik roligt videre.
Ægteparret Risto og Hanna Heiskanen stod i frugtafdelingen i supermarkedet Prisma, da de hørte et højt brag.
- Vi troede, at en palle var faldet til jorden, eller at noget fyrværkeriet var eksploderet, fortæller parret.
- Vi så en ansat ligge på gulvet. En mand klædt i sort tøj og med en temmelig stor pistol gik forbi. Han stak sit våben i brystlommen og gik forbi kassen, lyder deres beskrivelse.
En medarbejder i Prisma siger, at hun hørte to skud, og at en af hendes kolleger er ramt.
Ifølge øjenvidner er hele indkøbscentret nu blevet evakueret.
/ritzau/FNB
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned