Øjenvidner: Militæret spærrer Mursi inde med pigtråd
Det egyptiske militær har omkranset det kontor, som præsident Mohamed Mursi menes at befinde sig på. Det fortæller øjenvidner i hovedstaden Kairo til nyhedsbureauet Reuters.
Militæret har ifølge regeringskilder udstedt et udrejseforbud til Mursi.
Samtidig kører militære køretøjer i stilling ved en stor samling af Mursi-tilhængere, der ligesom modstandere af Mursi og hans regering indtager Kairos gader.
Mursi-tilhængerne var angiveligt på vej til Mursis palads, men nu spærrer militærets køretøjer deres vej mod paladset.
Titusindvis af Mursi-tilhængere er samlet tæt på Rabaa Adaweya-moskeen, hvor de råber, at præsident Mursi skal blive ved magten, fordi han har forfatningsmæssig legitimitet - og er valgt af folket.
Mens Mursi-tilhængere frygter, at militæret kan finde på at sætte hårdt ind over for dem, forsikrer militæret i en officiel erklæring, at de ikke vil angribe nogen demonstranter.
- Det egyptiske militær tilhører alle egyptere, hedder det i erklæringen.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde