Økonom skal bekæmpe korruption i Kina
Kinas regerende kommunistparti afsluttede onsdag en partikongres, som har bragt vicepræsident Xi Jinping et skridt nærmere en magtovertagelse efter den afgående præsident Hu Jintao.
Kongressen, der blev indledt for en uge siden i Folkets Store Hal i Beijing, blev afsluttet med, at de 2200 delegerede fra alle steder af landet valgte en ny centralkomité med 205 medlemmer.
Xi Jinping blev genvalgt til komitéen, og statslige medier gentager, at han som ventet er kørt i stilling til at blive partiets øverste leder i det næste årti. Hele den nye ledelse præsenteres for offentligheden torsdag.
Den siddende kinesiske præsident, Hu Jintao, lukkede kongressen, hvor de delegerede også har udpeget en respekteret økonom, Wang Qishan, til at lede bekæmpelsen af korruption.
Beslutningen skal understrege, at partiet vil stå fast i kampen mod den meget udbredte korruption, som er en af de største udfordringer for styret i Beijing.
Wang Qishan, der har været ledende embedsmand i finanspolitikken, og som har repræsenteret Kina i vigtige økonomiske forhandlinger med USA og EU, er nu en central skikkelse i "Partiets Centrale Kommission for Disciplin Inspektioner."
Centralkomitéens øverste partitop bliver præsenteret torsdag. Først skal komitéen dog vælge et nyt politbureau, og politbureauet skal have valgt en stående komité bestående af syv personer - det mest magtfulde organ i Kina.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub