Økonom: Svensk afhængighed af eksport giver stort bnp-tab
Sverige har kørt en strammere nedlukning af landet, end Danmark har. Her er det en cafe i Sveriges hovedstad Stockholm i april. (Arkivfoto) Foto: Tt News Agency/Reuters
Tt News Agency/Reuters
Trods åben strategi under coronakrisen spår man i Sverige større økonomisk tab end Danmark.
Selv om Sverige har en meget åben strategi under coronakrisen, forudser landet et større økonomisk tab for 2020 end Danmark.
Konkret forventer Sverige en negativ vækst på syv procent.
I Danmark forventer man en negativ vækst på 5,3 procent.
Tallene blev i begge lande præsenteret tirsdag.
Det sker, selv om meget mere erhvervsliv har været åbent i Sverige under coronakrisen.
Det lyder mærkeligt, siger Kim Blindbæk, seniorøkonom i Sydbank.
Men det skyldes blandt andet, at den svenske økonomi er langt mere afhængig af industriel eksport til verdensmarkedet, hvor mange andre lande har lukket helt ned for modtagelse.
Først og fremmest skal man huske, at der er meget store usikkerheder i forventningerne til den økonomiske vækst, understreger Kim Blindbæk.
- Alligevel virker tallet selvfølgelig mærkeligt, når den svenske økonomi har været langt mere åben end den danske og den norske.
- Det afspejler, at den svenske økonomi er meget afhængig af verdensmarkedet. Selv om økonomien er åben, har virksomhederne svært ved at få varerne ud, siger han.
Det er blandt andet tilfældet i industrisektoren, siger han.
- Når medarbejdere møder ind på de svenske fabrikker, kan de nok producere, men ikke få sendt varerne afsted. For steder, der skal modtage, har ikke nogen på arbejde, siger han.
Desuden, siger Kim Blindbæk, kan det spille ind, at landet har svært ved at få fat i komponenter til sine varer fra for eksempel Kina, der har været hårdt ramt af coronapandemien.
- Og i forhold til den danske økonomi har vi den fordel, at meget af vores eksport er medicinalprodukter. Det er en varegruppe, der er mindre hårdt ramt.
- Uanset hvor dårligt det går, skal eksempelvis diabetesmedicin jo stadig sendes ud, siger Kim Blindbæk.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde