Økonomisk recession: Assad skifter ministre
Syriens præsident, Bashar al-Assad, har foretaget en ministerrokade i regeringen i Damaskus.
Syriens officielle nyhedsbureau, Sana, skriver, at præsidenten har udskiftet syv ministre.
Det gælder blandt andet finansministeren, som fra nu af hedder Ismail Ismail.
Der er også nye ministre i blandt andet boligministeriet, landbrugsministeriet og ministeriet for byudvikling.
Resortområderne arbejde og sociale anliggender har hidtil ligget i et ministerium, men nu er det to. Det nye socialministerium ledes af en kvinde, Kinda Shmat, mens Hassan Hijazi er arbejdsminister.
Syrien, der har været ramt af oprør og borgerkrig i snart to år, har oplevet en hidtil uset økonomisk recession. Ministerrokaden fokuserer netop på områder, der skal søge at håndtere dette store problem.
Verdensbanken siger, at Syriens bruttonationalprodukt under borgerkrigen er skrumpet 20 procent.
FN siger, at arbejdsløsheden er 37 procent, og at den ved udgangen af i år kan nå 50 procent.
Konflikten har kostet omkring 60.000 mennesker livet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet