Nelson Mandela møder ikke op til den officielle åbning i Sydafrika af VM i fodbold. Tidligere på dagen fik Mandela nyheden om, at hans 13-årige oldebarn Zenani er dræbt i en bilulykke
Zenani havde overværet en koncert torsdag aften, der markerede åbningen VM. På vejen hjem kørte chaufføren galt. Han var fuld, siger politiet.
Den 91-årige Mandela, der er et ikon i Sydafrika og den øvrige verden, fik meddelelsen om oldebarnets død fredag morgen.
- Det vil derfor være upassende for ham personligt at være til stede ved åbningsceremonien for FIFA's verdensmesterskaber 2010, hedder det i en pressemeddelelse fra Nelson Mandela Foundation.
Tidligere blev politiet citeret for at sige, at Mandelas tidligere kone, Winnie, var passager i ulykkesbilen, men det afviser en talsmand for Den Afrikanske Nationalkongres (ANC).
Bilens chauffør er anholdt, og politiet sigter ham for uagtsomt drab. Han vil også blive anklaget for at have kørt bilen i beruset tilstand.
Zenani var barnebarn til Zindzi Mandela, der er Nelson Mandelas datter.
Zenani var et af Nelson Mandelas ni oldebørn.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker