Olie- og gasgiganternes fest er stilnet af efter rekordåret 2022

2022 var et vildt år for olie- og gasgiganterne.

De kunne fremvise det ene rekordregnskab med enorme overskud efter det andet.

Forargelsen var til at tage og føle på.

Mens verden gennemgik en energikrise på grund af Ruslands krig mod Ukraine, nød de store olie- og gasselskaber godt af det.

Priserne på deres varer steg som følge af forsyningsbekymringer, mens efterspørgslen på deres varer steg, i takt med at den globale økonomi kom sig mere og mere efter coronapandemien.

Sidste år kunne de fem største vestlige olie- og gasselskaber tilsammen fremvise et nettooverskud på 151 milliarder dollar - 1027 milliarder kroner.

Men luften er gået en smule af ballonen. Festen er ikke fortsat ind i 2023, viser halvårsregnskaber fra energiselskaberne BP, ExxonMobil, TotalEnergies, Chevron og Shell.

- 2022 var tydeligvis et exceptionelt år og ikke normen, siger energianalytiker Moez Ajmi til nyhedsbureauet AFP.

Selskaberne lider dog ikke nød. De ligger alle med komfortable overskud på milliarder af kroner for den første halvdel af året. Men særligt i andet kvartal er der markante tilbagegange sammenlignet med sidste år.

Det britiske BP har i andet kvartal tjent en femtedel af, hvad selskabet tjente i samme periode sidste år.

Det amerikanske ExxonMobils overskud er faldet med 56 procent, og Chevron, som også er amerikansk, har oplevet omtrent samme tilbagegang.

Britiske Shells indtjening er faldet med 64 procent, mens franske TotalEnergies er nøjedes med en tilbagegang på 28 procent.

Overskuddene er stadig "frastødende" store og er kommet på bekostning af miljøet, lyder kritikken fra grønne organisationer.

Olie- og gaspriserne er betydeligt lavere i år end sidste år. Det rammer ganske naturligt selskaberne på pengepungen, der dog stadig er godt tyk.

Mens oliepriserne sidste år lå stabilt på over 100 dollar per tønde - og i en periode oppe omkring 130 dollar per tønde - har den i år ligget omkring 80 dollar.

Der er flere forklaringer bag de faldende priser, forklarer Jens Nærvig Pedersen, råvareanalytiker ved Danske Bank.

Sidste år var der bekymring for de globale forsyninger, fordi Ruslands ageren var et stort spørgsmålstegn. Men i år er der faldet ro på olie- og gasmarkederne.

- Dels er økonomien ikke vokset lige så hurtigt som sidste år. Og så er der efterspørgslen, hvor forbruget er kommet lidt ned i gear igen, efter at centralbankerne har sat renten op.

- Og så har det vist sig, at markedet kan fungere selv med de sanktioner, der er pålagt Rusland. Der er andre producenter, der har skruet op for produktionen, så på den måde kan efterspørgslen balanceres, siger Jens Nærvig Pedersen.

Han forventer, at olieprisen bliver på omtrent samme niveau resten af året.

Derudover er de europæiske gaslagre godt fyldte, så priserne på gas forbliver formentlig på samme moderate niveau som nu, medmindre der kommer en exceptionelt kold vinter.

Trods den betydeligt lavere indtjening i år sammenlignet med sidste år er de fem store olie- og gasselskaber dog stadig "meget profitable", og alt peger mod et "fremragende 2023" for dem, lyder konklusionen fra Moez Ajmi.

/ritzau/