Britiske olieboringer ved Falklandsøerne har fået den gamle strid om øgruppen i den sydlige del Atlanterhavet til at blusse op igen. Argentinas præsident, Cristina Fernandez, kalder boringerne ved de britisk kontrollerede øer for ulovlige.
- Der sker fortsat systematiske brud på folkeretten, som bør respekteres af alle lande, siger Cristina Fernandez ved et møde i Mexico med andre latinamerikanske lande.
Den argentinske præsident hævder, at hun på mødet fik opbakning af sine sydamerikanske kolleger. Hun kræver, at det britiske Desire Petroleum øjeblikkeligt standser de olieboringer, som firmaet påbegyndte mandag.
- På vegne af regeringen og mit folk er jeg taknemmelig over den støtte til vores krav, som jeg har modtaget på dette møde, siger Cristina Fernandez, der blandt andet har en utvetydig allieret i Venezuelas præsident, Hugo Chavez.
- Vi støtter uden forbehold den argentinske regering og det argentinske folk i deres klage. Det hav og det stykke land tilhører Argentina og Latinamerika, siger han.
Siden Storbritannien i det 19. århundrede tog kontrollen over Falklandsøerne, har Argentina erklæret sig som øgruppens retmæssige ejer. I 1982 invaderede det sydamerikanske land Falklandsøerne, som man imidlertid måtte trække sig tilbage fra efter den to måneder lange Falklandskrig.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker