Det bliver en dyr fornøjelse at køre i bil og varme op hjemme i boligen de kommende måneder. Prisen på olie stiger og stiger og når op på 113 dollar per tønde torsdag på markedet i London.
Det er den højeste pris siden umiddelbart før, finanskrisen slog til med fuld styrke i september 2008. Og så venter eksperter endda, at olieprisen stiger endnu mere.
Årsagen er den seneste uro i Libyen og de mange protester mod den autoritære leder, Muammar Gaddafi. Uroen har reduceret den libyske olieproduktion med foreløbig 25 procent.
Eksperter siger, at produktionsnedgangen i Libyen i sig selv ikke er det store problem. Libyen står kun for fem procent af verdens olieproduktion.
Derimod frygter oliemarkedet, at uroen spreder sig til de rigtig store producenter som Saudi-Arabien og Iran, og så er der stor risiko for, at der bliver alvorlig mangel på olie verden over.
- Situationen i Mellemøsten skaber stor usikkerhed lige nu. Der er risiko for forstyrrelser eller afbrydelser af produktionen af olie i et af de store olielande. Og det er det, markedet reageret på, siger Ken Hasegawav ved handelshuset Newedge i Tokyo.
Også på de store markeder i USA og i Asien steg olieprisen torsdag til det højeste niveau siden finanskrisen.
- Priserne går sandsynligvis endnu mere op. Jeg ser en pris på 120 dollar tønden i løbet af marts, siger Ken Hasegawa. /ritzau/Reuters
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker