I et forsøg på at genoprette sit image har olieselskabet BP indledte en reklameoffensiv i amerikanske medier. I helsides annoncer i flere store aviser beskriver BP, hvordan dets eksperter arbejder på at stoppe olieudslippet i Den Mexicanske Bugt.
BP forsøger at overbevise den amerikanske offentlighed, at selskabet gør alt, hvad der er muligt for at stoppe udslippet og minimere skader på miljøet.
Store mængder olie er sluppet ud af to brønde på bunden af Den Mexicanske Bugt, efter at olieplatformen Deepwater Horizon eksploderede og sank for godt en måned siden ud for staten Louisianas kyster.
- BP tager det fulde ansvar for udslippet. Vi er fast besluttet for at mindske udslippet, og vi vil erstatte alle legitime krav, står der i annoncen.
Samtidig lover BP at anvende tre milliarder kroner over de kommende 10 år til forskning af de miljømæssige konsekvenser af oliekatastrofen.
Målet for analyserne er at få et overblik over skader på livet i havet og finde ud af, hvordan de kemikalier, der anvendes i bekæmpelsen af olien, påvirker miljøet.
BP's offensiv kommer, efter at den amerikanske regering har kraftigt kritiseret BP for ikke at gøre nok for at stoppe olieforureningen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker