Olieselskaber i Ukraine søger erstatning for tabt Krim-land
Ukrainske olieselskaber kan søge erstatning for tabt ejendom i forbindelse med Ruslands annektering af Krim, meddeler Den Faste Voldgiftsret i Haag. Foto: /ritzau/AP/Ivan Sekretarev/arkiv
/ritzau/AP/Ivan Sekretarev/arkiv
Den Faste Voldgiftsret har kompetence til at høre erstatningssag mellem ukrainske selskaber og Rusland.
Ukrainske olieselskaber kan søge erstatning for tabt ejendom i forbindelse med Ruslands annektering af Krim i 2014.
Den Faste Voldgiftsret i Haag meddeler tirsdag, at retten har kompetence til at tage stilling til kravet. Voldgiftsretten vil senere indlede høringer i sagen.
Det er olie- og gasselskabet Ukrnafta, som har stillet kravet.
Ukrnafta søger erstatning for benzintanke, som blev eksproprieret i forbindelse med russernes annektering af den ukrainske halvø for over tre år siden.
Voldgiftsretten har i en lignende beslutning sagt, at 11 andre selskaber ligeledes kan rejse sag mod Rusland.
EU og USA har indført sanktioner mod Rusland som følge af annekteringen af Krim. Disse sanktioner er blevet besvaret af præsident Vladimir Putin.
Det østlige Ukraine er på fjerde år præget af en konflikt mellem prorussiske oprørere, som ifølge USA støttes direkte af Rusland, og styret i Kijev.
Flere tusinde mennesker er blevet dræbt under kampe i Donetsk og Lugansk.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned