En voldsom eksplosion i en olierørledning i Mexico har dræbt mindst 22 mennesker og såret minimum 32 andre, oplyser myndighederne i delstaten Puebla.
En talsmand fra den lokale regering oplyser, at eksplosionen skete tidligt søndag i byen Texmelucan, hvor tyve forsøgte at stjæle brændstof.
- De første undersøgelser tyder på, at tyvene borede hul i rørledningen, hvorved olie sprøjtede ud på grund af det høje tryk, siger talsmanden
- Olie flød ud i gaderne, og da der kom en gnist, var der floder af ild, tilføjer han.
83 hjem blev delvist ødelagt, mens 32 andre brændte ned til grunden. Hundredvis af mennesker blev evakueret, mens blandt andet biler blev reduceret til smuldret metal på kort tid. En kæmpemæssig røgsøjle kunne ses snesevis af kilometer væk.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker