Energigiganten BP, som noterer fremskridt i bestræbelserne på at lukke den løbske oliebrønd i Den Mexicanske Golf, oplyser mandag, at omkostningerne ved udslippet er nået op i 3,5 milliarder dollar (knap 18 milliarder kroner).
Selskabet siger, at der er blevet udbetalt erstatninger på i alt 165 millioner dollar (992 millioner kroner). Indtil videre er der blevet indsendt 105.000 krav, hedder det videre.
BP oplyser, at indtil 10. juli var det lykkedes at opsamle og indfange omkring knap 750.000 tønder olie. I meddelelsen gentager olieselskabet også detaljer om arbejdet på at klargøre et nyt system
Ifølge BP vil det være i stand til at opsamle næsten al den olie, der strømmer ud fra den ødelagte oliebrønd 1500 meter under havoverfladen og allerede har forurenet enorme hav- og kystområder i USA.
Planen er foreløbig at øge opsamlingen med 60.000 til 80.000 tønder dagligt. Samtidig fortsætter arbejdet med at etablere aflastningsboringer. De skal tage trykket af den udstrømmende olie og gas ifølge BP.
Selv om der fortsat råder nogen usikkerhed, så er første halvdel af august det mest sandsynlige tidspunkt for afslutningen af arbejdet med den første aflastningsboring, sådan at kill-operationerne kan gennemføres, lyder det i erklæringen.
Omkring 46.000 mand, over 6400 fartøjer og snesevis af fly er involveret i oprydningsarbejdet, siger BP.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker