Om få uger begynder Uruguay at sælge statsdyrket pot
Høsten er i gang, og fra næste måned bliver det muligt at købe op til 40 gram pot om måneden i Uruguay.
Marihuana dyrket af staten vil fra midten af august kunne købes lovligt i Uruguay.
Senere denne måned kan rygere begynde at skrive sig op til at købe de euforiserende planteskud på apoteker i det sydamerikanske land. Det oplyser en kilde i regeringen til AFP.
Uruguay er det første land i verden, der indleder statsproduktion og salg af marihuana.
- Det er ved at blive høstet og tørret, siger kilden, der ønsker at være anonym, til nyhedsbureauet.
Mængden, der bliver sat til salg, afhænger af interessen for at skrive sig op som potentiel køber.
I 2013 gjorde Uruguays venstreorienterede regering det lovligt for rygere at dyrke deres egne potplanter. Eneste betingelse var, at man meldte sig ind i statsregulerede klubber.
Nu udvider staten initiativet ved at give apoteker lov til at sælge pot.
Registrerede rygere får lov til at købe op til 40 gram om måneden. Godkendte købere skal identificere sig med fingeraftryk.
Det var tidligere præsident José Mujica, der lancerede tiltaget om en delvis lovliggørelse af pot.
Han begrundede initiativet med, at det kunne underminere det kriminelle hashmarked. På det tidspunkt var to tredjedele af befolkningen modstandere af den nye lov, viste meningsmålinger.
Marihuanaen, som snart bliver sat til salg, er under statslig bevogtning og rådgivning dyrket på privatejede marker.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker