Ombudsmand kaster lys over hemmelige EU-møder om fiskekvoter

EU's ombudsmand indleder tre undersøgelser efter klager om manglende åbenhed på ministermøder i EU og i Europa-Kommissionen.

Blandt andet vil ombudsmand Emily O'Reilly undersøge de møder, hvor landene fastsætter kvoter for fiskeri. De møder foregår uden adgang for offentligheden.

- De berygtede nattemøder mellem ministrene i Bruxelles foregår bag helt lukkede døre, hvor vigtige beslutninger træffes om bæredygtighed i fiskebestandene og om job i fiskeriet i Europa, siger O'Reilly.

Flere gange årligt mødes EU-landenes fiskeriministre til forhandlinger. De fortsætter ofte til langt ud på natten.

På møderne fastsættes kvoter for fiskearter i blandt andet Østersøen og Nordsøen. Det sker på baggrund af oplæg fra EU-Kommissionen, som baserer dette på rådgivning fra Det Internationale Havforskningsråd (ICES).

Men ministrene kan presse kvoterne yderligere, end rådgivningen fra ICES lægger op til.

Miljøorganisationer kritiserer vedvarende EU-landenes ministre for at give grønt lys til overfiskeri og dermed true bestandene.

Torsk har været en af de truede bestande, som ifølge ngo'er og organisationer er under pres på grund af EU-kvoterne.

- Vi har modtaget en klage om beslutningerne på dette område. Vi har derfor åbnet en undersøgelse af det. Vi vil se på de relevante rapporter, siger O'Reilly på et pressemøde i Bruxelles.

Ombudsmanden har tirsdag offentliggjort en årsrapport for 2018.

I den forbindelse meddeler EU-institutionens irske chef også, at hun vil undersøge klager over mangel på åbenhed i det forum, hvor Euro-landene mødes flere gange årligt.

Emily O'Reilly efterlyser generelt mere gennemsigtighed om ministrenes arbejde i EU. Samtidig anerkender hun problemet i at byde offentligheden ind i alle sager, da der skal være rum for forhandling.

- Når man øger åbenheden, opstår der en frygt for, at rummet for forhandlinger og kompromis snævres ind, siger ombudsmanden.

Argumentet lyder, at nogle EU-lande kan vælge at stemme for noget, som de i virkeligheden ikke vil stå ved, for at få et andet lands støtte til en vigtig sag.