Omkring 80.000 mennesker er flygtet fra Rafah
En palæstinensisk mand inspicerer torsdag resterne af et hus efter et israelsk angreb i Rafah i den sydlige del af Gazastriben. Foto: Hatem Khaled/Reuters
Rafah har de seneste måneder huset over en million internt fordrevne flygtninge fra Gaza.
Siden israelske styrker den 6. maj begyndte at optrappe militære angreb mod området ved Rafah i det sydlige Gaza, er omkring 80.0000 mennesker flygtet fra byen, rapporterer FN-organet UNWRA på den sociale platform X.
Organisationen advarer om, at belastningen på disse familier er uudholdelig, og at de ikke har nogen trygge steder at søge tilflugt.
Rafah har de seneste måneder huset over en million internt fordrevne flygtninge fra Gaza. De er flygtet fra det israelske militær de nordlige dele af enklaven.
Det israelske militær koncentrerede et stort antal soldater og kampvogne nær Rafah og åbnede ild tæt på et bebygget område.
USA's præsident, Joe Biden, truede torsdag med at standse dele af våbenforsyninger til Israel, hvis landet gennemfører en invasion af Rafah.
Biden sagde, at USA vil fortsætte med at levere forsvarsvåben til Israel, inklusiv til landets luftværn "Iron Dome", der bruges til at afværge luftangreb. Men hvis Israel udfører en invasion i Rafah, stopper leverancen af andre våben.
Ifølge den amerikanske præsident er Israel endnu ikke er gået ind i tætbefolkede områder i Rafah, selv om Israel har indledt militære operationer i området.
USA har historisk forsynet Israel med store mængder af militær bistand, og den forsyning er fortsat efter 7. oktober, hvor den militante Hamas-bevægelse udførte et angreb i Israel, der kostede flere end 1100 mennesker livet, mens hundredvis blev bragt tilbage til Gazastriben og holdt som gidsler.
Israelske modangreb har siden dræbt flere end 34.000 mennesker i det palæstinensiske område.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned