Omstødt højesteretsdom rammer en ud af tre amerikanske kvinder

I næsten 50 år var det en drøm for Republikanerne og et mareridt for Demokraterne.

Spørgsmålet om retten til abort er et af de emner, som splitter den amerikanske befolkning mest.

Lørdag er det et år siden, at amerikanernes føderale ret til abort blev fjernet, da højesteret omstødte dommen i sagen "Roe vs. Wade" fra 1973.

Derfor er det nu op til de enkelte delstater, hvordan abortlovgivningen skal være.

- Det er et følsomt emne, og for nogle danskere er det svært at forstå.

- Men man må forstå, at mellem 15 og 20 procent af amerikanerne simpelthen ser det som mord, siger Mette Nøhr Claushøj, USA-kender og tidligere ekstern lektor i amerikansk politik ved Københavns Universitet.

Ifølge Amnesty International har omstødelsen i højesteret ført til, at én ud af tre amerikanske kvinder i den fødedygtige alder nu lever i stater, hvor det enten er umuligt eller næsten umuligt at få en abort.

- Vi oplever, at det går ud over mange flere farvede minoritetskvinder end hvide kvinder.

- Der er ikke en ligelig udbredelse i de én ud af tre kvinder, som mangler adgang til abort, siger Tarah Demant, national programdirektør i Amnesty International USA.

- Det skyldes, at staterne, som indfører forbud og restriktioner, er de fattigste stater.

Her bor samtidig kvinder, som har meget langt til andre stater, hvor det er muligt at få en abort. Derfor er store dele af landet en ørken, når det gælder sundhedsydelser, mener Tarah Demant.

Siden "Roe vs. Wade" blev omstødt, har 14 delstater indført forbud mod abort - senest er Wisconsin kommet med.

Staterne har det til fælles, at der i overvejende grad er støtte til Republikanerne. Og det er den del af partiet, som tilhører den højreorienterede del i socialpolitisk forstand, mener Mette Nøhr Claushøj.

- Det er de stater, hvor den kristne fundamentalisme stadig har rigtig godt fat. Det er de stater, som er allermindst som Danmark. Det er ikke New York og Californien, siger hun.

- Det er ikke, fordi de allesammen er sydstater. Men det er stater, hvor befolkningen er mere traditionelle i deres opfattelse.

På verdensplan rykker man - ifølge Amnesty - mod et mere liberalt syn på abort. Irland, Argentina, Mexico og Colombia har eksempelvis givet kvinder ret til abort.

Derfor er USA ikke på linje med resten af verden. De står alene og bevæger sig baglæns, mener Tahra Demant.

Selv om højesteret omstødte dommen fra 1973, betyder det ikke, at flertallet af amerikanerne er enige med domstolen.

En meningsmåling fra maj viser ifølge Reuters, at 64 procent af amerikanerne vil støtte en præsidentkandidat, som vil ændre abortlovgivningen.

En meningsmåling fra CBS News viser, at 45 procent af de demokratiske vælgere er mere tilbøjelige til at stemme ved det kommende valg.

Samme måling viser, at 55 procent af amerikanerne vil have en føderal lov, som gør abort lovlig på nationalt plan.

- Det mest påfaldende er, i hvor høj grad flertallet af den amerikanske befolkning ikke er tilfreds med udfaldet af dommen, siger Mette Nøhr Claushøj.

- Der er mange amerikanere, som slet ikke havde styr på, hvad loven egentlig sagde. Nu er det som om, det er gået op for rigtig mange af dem.

Spørgsmålet om abort har sikret Republikanerne stemmer historisk, fordi abortmodstanderne har været sikre vælgere.

Den omstødte dom kan betyde, at flere demokratiske tilhængere af fri abort vil stemme.

- Det var nok ikke gået så godt for Demokraterne ved midtvejsvalget sidste år, hvis ikke det var for Roe-sagen. På mange måder kan man sige, at dommen har omkalfatret amerikansk politik, siger Mette Nøhr Claushøj.

/ritzau/