Den pakistanske atomfysiker Abdul Qadeer Khan, der ledede et påstået netværk for spredning af atomvåben, sagde tirsdag, at myndighederne har fjernet restriktioner på hans bevægelsesfrihed.
En pakistansk domstol erklærede Khan en fri mand i februar - fem år efter, at han blev sat i husarrest på grund af beskyldningerne om spredning af atomvåben.
Den 72-årige Khan appellerede i sidste uge til en domstol for at få ophævet restriktioner for sin bevægelsesfrihed.
Den amerikanske udenrigsminister, Hillary Clinton, har tidligere udtrykt bekymring over løsladelsen af Khan, der opfattes som den pakistanske atombombes fader.
Han blev benådet fra en fængselsstraf i 2004, men anbragt i husarrest af daværende præsident Pervez Musharraf. Det skete kort efter, at han indrømmede i tv, at han solgte hemmeligheder om atomteknologi til Iran, Nordkorea og Libyen.
USA og internationale atomeksperter, som undersøger udbredelsen af atomteknologi, ønsker fortsat at udspørge den aldrende pakistanske videnskabsmand om hans aktiviteter.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde