Der skal udarbejdes bønnetider for muslimer i de nordligste områder af verden, og det arbejde skal ledes af den indflydelsesrige muslimske præst Yusuf Qaradawi.
Arbejdet skal han lave i Norge, hvor han vil slå sig ned i en tidsbegrænset periode, skriver den tyrkiske avis Todays Zaman.
Det har ført til hævede øjenbryn flere steder, for Qaradawi er ikke hvem som helst. Han er berygtet i Vesten for en række opsigtvækkende meldinger.
Han var i øvrigt blandt de muslimer, der buldrede imod Danmark under Muhammedkrisen og opfordrede til boykot.
- Det er beklageligt, at en mand med så ekstreme synspunkter skal vejlede norske muslimer. Jeg tvivler på, at det gavner den dialog, vi har brug for i Norge, hvis man bruger Qaradawi som vejleder, siger Hans Olav Syversen fra Kristeligt Folkeparti.
- Hvis han kommer, kan vi ikke forholde os i ro. Manden må konfronteres med sine udsagn om blandt andet jøder og Holocaust, tilføjer han.
Ifølge Syversen har Qaradawi hyldet Holocaust - massemordet på jøder under Den Anden Verdenskrig. Han skal også have sagt, at Hitler forstod at sætte jøderne på plads.
Qaradawi har base i Qatar. Han er sunnimuslim og født i Egypten.
Han har sagt, at ægtemænd gerne må slå deres koner, og han går ind for, at en pige kan være ni år, når hun bliver gift, sådan som en af profeten Muhammeds koner var.
Qaradawi giftede sig med sin kone nummer to, da han var 60. Hans anden kone var en pige på 14.
Basim Ghozlan, leder af Det Islamiske Forbund i Norge, siger til avisen Verdens Gang, at der er forslag om, at Qaradawi skal til Norge til et seminar. Men det er for tidligt at sige noget om gæstelisten.
Han afviser koblinger mellem Qaradawis eventuelle besøg og præstens udtalelser. Det er islamofobi, siger Ghozlan.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned